Svendborg Antenneforening.

Vi gør dit internet klar til fremtiden

– så du får skarpere og hurtigere digitale oplevelser

Svendborg Antenneforening og Stofa vil gerne sikre dig den bedste oplevelse, når du ser tv og bruger dit internet – både i dag og i fremtiden. Derfor opgraderer vi nu til giganet, så du kan få højere internethastigheder, skarpere billedkvalitet og et endnu mere stabilt signal. Læs mere på

stofa.dk/giganet.

Vi påbegynder opgraderingen af dit internet i nærmeste fremtid. Du behøver ikke at være hjemme, når vi opgraderer. Vi arbejder kun udenfor dit hjem og kun i dagtimerne, mellem kl. 07:30 og 17:00

Med driftsinformation får du besked om afbrydelser

Opgraderingen sker i to faser i forlængelse af hinanden. I fase 1 vil der være flere kortvarige afbrydelser af dit TV og internet den dag, vi opgraderer i dit område. Her skifter vi alle komponenter i anlægget, men ændrer ikke frekvenser, så du skal som kunde ikke foretage dig noget, medmindre du oplever fejl på signalet efter kl. 17:00

I fase 2 er der kun enkelte afbrydelser i løbet af dagen. Her skifter vi frekvenser, så du skal lave en ny kanalsøgning på dit TV efter kl. 17:00. Se hvordan på stofa.dk/tv/kanalsoegning/vejledning

Har du en SmartTV boks fra Stofa, finder den selv kanalerne. Internetforbindelsen kører uændret videre.

FM modtagelse på radio vil ikke længere være mulig via Stofa forbindelsen, men kan stadig modtages udenom med en stueantenne. Disse kan rekvireres ved henvendelse gennem foreningen. Du kan få besked om afbrydelserne på sms og e-mail, hvis du tilmelder dig driftsinformation.
Vi sender dog altid en sms, hvis du har oplyst os dit mobilnummer.

Din internetforbindelse kører uændret videre, men har du tilmeldt fast IP adresse, skal den opdateres. Se hvordan på: stofa.dk/giganet/fast-ip

Tilmeld dig driftsinformation:

  1. Log ind på stofa.dk/minesider
  2. Vælg ”Indstillinger” og ”Driftsinformation”
  3. Klik på ”Ja tak, send mig driftsinformation via e-mail og sms”

Har du ikke oprettet MitLogin endnu?

Gå ind på stofa.dk, vælg ”Mine sider” i øverste bjælke, vælg ”Opret MitLogin” (ved siden af Log på feltet)

Vi er klar til at hjælpe

Hvis du har spørgsmål eller gerne vil have hjælp, kan du bruge vores chat på stofa.dk eller ringe til os på 88 30 30 30. Du finder vores åbningstider på stofa.dk/kontakt.

Med venlig hilsen

Svendborg Antenneforening og Stofa