Ekstraordinær Generalforsamling.

Svendborg Antenneforening indkalder til ny ekstraordinær generalforsamling
torsdag d. 19. dec. kl. 19.30 i Tved forsamlingshus, Skolevej 4, Tved.

Dagsorden:

  1. Valg af dirigent og stemmetællere.
  2. Afstemning om vedtægtsændringer
  3. Eventuelt

Kun medlemmer der kan forevise gyldig kvittering for medlemskab
eller på anden måde kan dokumentere gyldigt medlemskab kan afgive stemme.

Tilmelding nødvendigt.

SMS-tilmelding på telf. 2067 6050 eller 6221 7942.

Bestyrelsen.
————————————————————————————————————–

Se de nye vedtægter, der skal stemmes om:

SVENDBORG    ANTENNEFORENING

VEDTÆGTER

2024

Vedtægter for Svendborg Antenneforening

Navn, hjemsted, formål og ejerforhold.

§ 1.

          Foreningens navn er Svendborg Antenneforening.

§ 2.

          Foreningens interesseområde, er det område, der kan forsynes fra det nuværende
modtageranlæg på Avernakøvej.

§ 3.

          Foreningens formål er at eje og drive fællesantenneanlæg. Medlemmer har endvidere
mulighed for at bestille internet via foreningens kabler hos det leverandørselskab,
som foreningen har indgået af tale med. ”Det er en betingelse, at man samtidig modtager TV-pakke.”

§ 4.

          Fællesantenneanlægget ejes af foreningen

MEDLEMMERNE:

§ 5.

          Enhver, som har betalt tilslutningsbidrag og som er tilsluttet foreningens
fællesantenneanlæg, er automatisk medlem af foreningen.
          Enhver, som bor i foreningens forsyningsområde. Jf. §2, kan begære sig
tilsluttet foreningens fællesantenneanlæg mod at betale gældende tilslutningsafgift under
forudsætning af, at forsyning umiddelbart kan finde sted uden udbygning af
anlægget. I modsat fald undersøger foreningen mulighederne for fornøden udbygning,
idet alle udgifter til den udvidelse af anlægget, der er nødvendigt for tilslutningen,
betales af de(t) nye medlem(mer) under behørig hensyntagen til yderligere udvidelses-
muligheder, der følger med udvidelsen. Ved tilslutning i forbindelse med byggemodning
af nye områder betales udgifterne af den, der forestår byggemodningen.
         
1 tilslutning dækker 1 husstand eller lejemål. I huse med flere husstande eller
lejemål (ved husstand/lejemål forstås én familie), skal betalers tilslutningsafgift og
medlemsbidrag af hver husstand eller lejemål.

          Et medlem, som ikke respekterer nærværende vedtægter eller beslutninger, som er
vedtaget af generalforsamlingen, kan af bestyrelsen ekskluderes af foreningen.

§ 6.

For udlejningsejendomme, der er tilsluttet på ejerens foranledning, opkræves
tilslutningsbidrag og medlemsbidrag gennem ejeren.
          Ønskes ejeren af ejendommen ikke en kollektiv tilslutning, kan en lejer dog
selvstændigt blive tilsluttet fællesantenneanlægget på lige fod med ejere. Det påhviler
lejeren at sikre sig tilladelse fra ejer til etablering af tilslutningen.

§ 7.

          Medlemmerne er pligtige at tillade, at en tilslutningsstander placeres ved eller
på deres grund uden betaling fra foreningens side.
          Medlemmerne afholder selv udgifterne til udbedring af de skader, de måtte
påføre forbindelseskabler, forstærkere og standere, der findes på deres egen grund.
          Eventuelle skader skal straks anmeldes til bestyrelsen/leverandørselskab.

§ 8.

          Ethvert medlem kan afhængig af eventuelle lokalplankrav udmeldes af foreningen
med 1 måneds skriftlig varsel til udløbet af en måned (lokalplankrav kan umuliggøre
udmeldelse).
          Har foreningen på udmeldelsestidspunktet en nettogæld, kan en udmeldelse dog
kun ske, såfremt medlemmet indbetaler et beløb, der svarer til det pågældende medlems andel
af foreningens nettogæld opgjort ved sidst godkendte årsregnskab
med fradrag af senere indbetalte bidrag til afdragelse af gælden.
Beløbet forfalder til betaling senest 30 dage efter udmeldelsen.
          En udmeldelse af foreningen giver ikke ret til en andel af foreningens evt. formue.

GENERALFORSAMLING:

§ 9.

          Generalforsamlingen er foreningens højeste myndighed.

§ 10.

          Ordinær generalforsamling afholdes en gang årligt i februar måned og indkaldes
med 14 dages varsel ved bekendtgørelse på foreningens hjemmeside og i de lokale blade.

          Dagsordenen for den ordinære generalforsamling skal mindst indeholde følgende
punkter:

1. Valg af dirigent.
2. Beretning om foreningens virksomhed i det forløbne år.
3. Aflæggelse af regnskab for det forløbne år.
4. Behandling af indkomne forslag.
5. Vedtagelse af driftsbudget og medlemsbidrag for det kommende driftsår.
6. Valg af bestyrelse og bestyrelsessuppleanter jf. § 13.
7. Valg af revisor jf. § 16
8. Eventuelt.

          Forslag til behandling under dagsordenens punkt 4 skal med navns underskrift
være formanden i hænde senest ugedagen for generalforsamlingens afholdelse.
          Af indkaldelsen til generalforsamlingen skal det fremgå, hvis der er forslag til:

  •   vedtægtsændringer
  •   væsentlige udvidelser eller ændringer af anlægget
  •   lånoptagelse

                                                                    § 11.

          Ekstraordinær generalforsamling kan indkaldes af bestyrelsen med 14 dages
varsel og skal afholdes, når mindst 10% af de stemmeberettigede medlemmer frem-
sætter skriftlig begæring herom med angivelse af forhandlingsemne. Generalforsam-
lingen afholdes senest 5 uger efter, at sådan begæring er modtaget.

§ 12.

          Alle beslutninger på en generalforsamling træffes ved almindeligt stemmeflertal,
hvor intet andet er anført i nærværende vedtægter. Den til enhver tid lovligt indvars-
lede generalforsamling er beslutningsdygtig.
          Vedtægtsændringer kan dog ikke finde sted, medmindre 75% af foreningens
stemmeberettigede medlemmer har givet møde og stemt for ændringen. Såfremt 75%
af medlemmerne ikke er mødt, men der i øvrigt er 80% stemmer for vedtægtsændring,
indkaldes til ny generalforsamling, der er beslutningsdygtig, uanset det mødte antal
medlemmer, og hvor vedtægterne kan ændres ved almindelig stemmeflerhed.
          Kun medlemmer, der foreviser gyldig kvittering for betalt medlemsbidrag eller
på anden måde dokumenterer gyldigt medlemskab af foreningen, kan afgive stemme
på generalforsamlingen.
          Hver tilsluttet husstand tælles for ét medlem og har således én stemme.
          For aftagere med særlige tilslutnings- og vedligeholdelsesordninger fastlægges
antal stemmer og repræsentanter for aftageren af bestyrelsen i forbindelse med
indgåelsen af tilslutningsaftalen.
          I udlejningsejendomme, hvor der ikke er indgået en særlig tilslutnings- og
vedligeholdelsesordning, tilkommer stemmeretten lejerne. Lejeren har over for
dirigenten bevisbyrden for, at han eller hun er lejer i en ejendom, der er tilsluttet
anlægget.
          Udlejer kan ikke stemme på vegne af lejer. Udlejeren har én stemme og kun én
stemme uanset det antal lejemål, han eller hun råder over i foreningens forsynings-
område.
          Et medlem kan ved skriftlig fuldmagt afgive stemme for ét og kun ét andet medlem.
Fuldmagten skal afleveres til dirigenten straks efter dennes valg.
          Bestyrelsen sørger for, at der føres protokol over generalforsamlingen.

LEDELSE – TEGNING – HÆFTELSE:

§ 13.

          Foreningen ledes af en bestyrelse bestående af 5 medlemmer, der vælges på
generalforsamlingen for 2 år ad gangen således, at 3 vælges i lige år og 2 i ulige år.
Ligeledes vælges 1 bestyrelsessuppleant hvert år på generalforsamlingen for 2 år
ad gangen.
          Bestyrelsen konstituerer sig selv med formand, næstformand, kasserer og sekretær.
Bestyrelsen fastsætter selv sin forretningsorden og træffer de beslutninger, som er
nødvendige for foreningens virksomhed.
          Den til enhver tid værende bestyrelse er ansvarlig for, at Telestyrelsen er underrettet om,

hvem der til enhver tid er formand for foreningen.
          Bestyrelsen fører en forhandlingsprotokol over bestyrelsens møder.

§ 14.

          Foreningen forpligtes i alle forhold, herunder ved køb, salg og pantsætning
ved underskrift af to bestyrelsesmedlemmer, hvoraf den ene skal være formanden
eller næstformanden.
          Der kan meddeles enkeltpersoner prokura.

§ 15.

          Foreningen hæfter kun for sine forpligtigelser med den af foreningen til enhver
tid tilhørende formue. Der påhviler ikke foreningens medlemmer eller bestyrelsen
nogen personlig hæftelse.
          Bestyrelsen kan på intet tidspunkt forpligte medlemmerne ud over det fastsatte
medlemsbidrag.
          Erstatningskrav mod foreningen fra medlemmer som følge af direkte eller in-
direkte tab er udelukket, uanset om kravet hidrører fra skade på medlemmernes
aktiver eller fra den programvirksomhed, der formidles via foreningens kabelanlæg.

REGNSKAB OG ØKONOMI:

§ 16.

          Foreningens regnskabsår er fra 1. januar til 31 december.
Bestyrelsen beregner i 4. kvartal medlemsbidrag/pakkepriser for det kommende
år efter beregning af pakkepriser fra udbyder samt beregning af medlemskontingent.
          Satserne offentliggøres på antenneforeningens hjemmeside svant.dk.
Udover kontant på konto i anerkendt pengeinstitut, er foreningen berettiget til at anbringe

overskydende likviditet i danske obligationer.
          Kasseren fremlægger på generalforsamlingen budget for det kommende år,
som vedtages af generalforsamlingen.
          Revision af regnskab foretages en gang årligt af registreret revisor, som vælges
på generalforsamlingen.
          Revideret regnskab og budget kan fås ved henvendelse til foreningens kasserer.

§ 17.

          Foreningen har indgået en ”administratorsaftale” vedrørende levering af Radio- og
Tv-programmer samt internet/bredbånd med et ”leverandørselskab”. Se hvem på
foreningens hjemmeside: svant.dk.
          Samme selskab opkræver og afregner efter aftale følgende indtægter til
foreningen:
          Kontingent fra foreningens medlemmer.

         
Lejeindtægter fra leverandørselskabet, som leverer internet/bredbånd til
          til medlemmerne via foreningens kabelnet.
          Lejeindtægter fra leverandørselskabet, som leverer Internet/bredbånd til
          egne kunder (Bredbånd ONLY) via foreningens kabelnet.
          Der foretages samlet opkrævning, evt. også opkrævning af internet/bredbånd kvartalsvis
forud af foreningens leverandørselskab/administrator, der også afregner de opkrævede
beløb, der for tiden udgør:

         
Kontingent til foreningen. Lovbestemte beløb til dækning af Copy-Dan & KODA
          afgifter.
          Programafgifter i henhold til besluttet programflade. Tillige moms og andre
          serviceydelser.
Foreningens regnskab udarbejdes således, at det fremgår, hvorledes ovennævnte
omkostningsbeløb har været svarende til det opkrævede beløb.

Leverandørselskabet fastsætter gebyrer for pakkeskift samt diverse serviceydelser
i modtagers hjem. Priser og betingelser fremgår af leverandørens hjemmeside.
Hvis man overgår til rent internet (Bredbånd ONLY), så bliver man udmeldt af antenneforeningen.
          Alle forpligtelser og krav ophører ved udmeldelse af foreningen, såfremt
          medlemmet intet økonomisk mellemværende har med foreningen.
          Leverandørselskabet forestår rykkerprocedure og inkasso, såfremt medlemmet ikke
          betaler og kan foretage lukning af forbindelsen, indtil der er betalt.
Udmeldelse af foreningen skal ske til leverandørselskabet med et varsel på en måned
til udløbet af en måned.

Hvis leverandørselskabet har opkrævet og modtaget betaling ud over dette varsel, vil
beløbet lovmæssig blive tilbagebetalt
Udmelding af foreningen berettiger aldrig til udbetaling af andel, indbetalte bidrag,
opsparet formue eller et andet beløb.

FRAFLYTNING OG EJERSKIFTE:

§ 18.

          Ved ejerskifte eller fraflytning kan den nye ejer eller lejer overtage tilslutningen
og de dermed følgende forpligtigelser i henhold til nærværende vedtægter.
Dette omfatter dog ikke evt. restance.
          Såfremt den nye ejer eller lejer ikke ønsker at overtage tilslutningen, betragtes
fraflytningen eller ejerskiftet som en udmeldelse. (Se § 8 vedr. lokalplankrav og udmeldelse).
          Fraflytter eller sælger kan ikke medtage tilslutningen, da den følger ejendommen.
          Sælger eller udlejer er forpligtiget til at orientere køber eller ny lejer om, at
          ejendommen eller lejemålet er tilsluttet fællesantennen.
          Sælger er forpligtet til at meddele leverandørselskabet/foreningen om ejerskifte.

VEDLIGEHOLDELSE, TEKNISK INSTALLATION OG KONTROL:

§ 19.

          Bestyrelsen sørger for, at anlægget forsikres og holdes vedlige. Bestyrelsen
tegner de nødvendige serviceaftaler og forsikringer til opfyldelse heraf.
          Der er indgået serviceaftale med leverandøren, som skal kontaktes, hvis der
er problemer med forbindelsen. Navn og telefonnr. fremgår af foreningens hjem-
meside: svant.dk.
          Serviceaftalen sikrer medlemmerne forsyning af kabelsignal på teknisk forsvar-
lig måde, men påtager sig intet ansvar for udefrakommende driftsforstyrrelser.

         
Serviceaftalen sikrer også medlemmerne, at anlægget holdes vedlige.
alle skader og fejl ved anlægget skal omgående anmeldes til leverandørselskabet
eller bestyrelsen, der sørger for, at normal forsyning hurtigst muligt genoprettes.

Erstatningskrav mod foreningen fra medlemmerne som følge af direkte eller indirekte tab
ved skade, er under alle omstændigheder udelukket.

§ 20.

          Det er forbudt medlemmerne selv at foretage, lade foretage indgreb eller ændrin-
ger i anlægget eller dele deraf.
          I tilfælde af vanrøgt eller misbrug af anlægget eller overtrædelse af foreningens
vedtægter, kan bestyrelsen straks afbryde forbindelsen.

§ 21.

       Foreningen eller leverandørselskabet har til enhver tid ret til at kontrollere
foreningens ejendele og medlemmernes installationer med henblik på konstatering
af vedligeholdelsesstandarden samt af, at installationerne svarer til den over for foreningen
angivne og er i overensstemmelse med foreningen regler herom.

§ 22.

       Medlemmer stiller den fornødne plads til rådighed for kabler og de installationer,
der måtte være nødvendige for den enkelte husstand.
              Foreningens servicepartnere har til enhver tid mod legitimation adgang til
installationerne.

ÆNDRINGER OG UDVIDELSER:

§ 23.

           Bestyrelsen kan iværksætte mindre udvidelser af anlægget, såfremt udvidelsen
på kortere sigt er rentabel. Bestyrelsen kan lade foretage nødvendige mindre
renoveringer af anlægget for at kunne opretholde det vedtagne programudbud.
          Væsentlige ændringer og udvidelser af fællesantenneanlægget må kun bringes
til udførelse efter at være vedtaget af en generalforsamling.
          Bestyrelsen redegør så vidt muligt på den ordinære generalforsamling for de
muligheder, der forventes at foreligge i den nærmeste fremtid samt for de forventede

økonomiske konsekvenser af kommende udvidelser og renoveringer.
          Sammenlægning af antenneanlægget med antenneanlæg tilhørende anden ejer
eller antenneforening samt etablering af fælles signalforsyning med antenneanlæg
tilhørende anden ejer eller anden antenneforening må kun gennemføres efter at være
vedtaget af en generalforsamling. Der skal i indkaldelsen være redegjort for forslaget,
der skal optages som et selvstændigt punkt på dagsordenen.

FORENINGSOPHØR:

§ 24.

          Foreningens virksomhed ophører, såfremt anlægget nedlægges, eller hvis det
besluttes, at foreningen skal indgå i en anden forening.
          Bestemmelse om foreningen opløsning kan kun tages på en i dette øjemed
særlig indkaldt generalforsamling.
Foreningen kan ikke opløses med mindre 75% af foreningens stemmeberettigede
medlemmer har givet møde og 80% af disse stemmer for foreningens opløsning.
          Såfremt 75% af medlemmerne ikke er mødt, men er der i øvrigt 80% stemmer
for opløsning, indkaldes til en ny generalforsamling, der er beslutningsdygtig uanset
det mødte antal medlemmer, og hvor foreningen kan opløses, når 80 % af de mødte
medlemmer stemmer herfor.

FORTOLKNING:

§ 25.

          Tvivlsspørgsmål vedrørende forståelsen af disse vedtægter afgøres af general-
forsamlingen.
           Et eksemplar af de til enhver gældende vedtægter skal tilstilles foreningens
medlemmer.

          Således vedtaget på den ekstraordinære generalforsamlingen den 27. november 2024
og efterfølgende endelig vedtaget på den ekstraordinære generalforsamling den 19. december 2024.

          Dirigent                                                                                                        Formand