Nyheds artikel

17 aug

Mayweather vs. McGregor.

Svant Logo

Boksning smal

Gå ikke glip af en legendarisk bokseaften.

Den 27. august (dansk tid) mødes den ubesejrede bokser Floyd “Moneymaker” Mayweather og den dobbelte MMA-verdensmester Conor McGregor i bokseringen i Las Vegas.

Skal man tro eksperterne bliver det ikke bare stort. Det bliver legendarisk!

Det er med andre ord en unik kamp – og som vi i Stofa har sikret os, at medlemmerne kan se live som Pay-per-view. Det koster 499 kr.

Floyd “Moneymaker” Mayweather og Conor McGregor regnes begge for at være blandt de allerstørste nogensinde inden for hvert deres felt. Det særlige ved kampen er derudover, at det her er to mestre fra to forskellige kampsportsdiscipliner, der står overfor hinanden i ringen. Den ene er bokser (pt. weltervægt, men har bokset i en række andre vægtklasser også), den anden er MMA-fighter (mixed martial arts, der kombinerer teknikker fra forskellige kampsportsgrene). Derfor er det heller ikke VM-bælter, der er på spil i denne kamp, men til gengæld voldsomt mange penge og prestige.

Hvornår sendes selve kampen?
De to megastjerner kæmper i T-Mobile Arena i Las Vegas natten mellem lørdag og søndag den 26.-27. august. Arrangørerne har ikke et præcist tidspunkt for kampstart, men det forventes, at selve kampen fløjtes i gang omkring kl. 06 søndag morgen den 27. august dansk tid.

Hvem kommenterer kampen?
Joachim Boldsen og Stig Tøfting rapporterer direkte fra Las Vegas under kampen. Men allerede fra lørdag kl. 20 vil der være optakt på TV3+. Her er Camilla Martin og Peter Grønborg værter med gæster, interviews, indslag fra Las Vegas og meget mere – hele aftenen, natten og morgenen.

Hvem kan se kampen?
Kampen sendes krypteret og for at man kan købe adgang som Pay-per-view kræver det en SmartTv-boks eller en kortlæser i TV’et (CA-modul). Vi har ikke mulighed for at tilbyde kampen via Stofa MitTv. Hvis et medlem uden SmartTv-boks ønsker at købe kampen, kan han/hun købe et CA-modul til 249 kr. (leveringstid cirka tre hverdage, eller afhentes i medlemsbutikkerne helt frem til den 26. august, det vil sige dagen inden kampen). Oveni prisen for CA-modul kommer naturligvis selve Pay-per-view-købet til 499 kr.

Hvordan får man adgang til kampen?
Kampen kan købes på flere måder: Direkte på SmartTv-boksen, hvor der vil komme et forsidebanner til køb eller ved at ringe til Stofa Kundeservice. Efter køb vil kanalen “Stofa Event” fremgå nederst på kanallisten i SmartTv (vær obs. på, at den ikke automatisk dukker op på Favoritlisten). Man kan også se kampen via WebTv (iPad m.m.) på hjemadressen, hvis man foretrækker det fremfor på sit tv.
Man kan købe adgang til kampen både før og under selve kampen.

Hvor kan medlemmer læse om kampen?
I anledning af kampen har vi oprettet en underside på stofa.dk. Her er der info om kampen og hvordan man køber adgang med Pay-per-view: stofa.dk/boksekamp.

For at gøre opmærksom på selve kampen sender vi en nyhedsmail ud til alle medlemmer med SmartTv. Nyhedsmailen vil indeholde info om kampen og en guide til, hvordan man køber adgang til kampen. Samtidig er der en konkurrence, hvor to medlemmer kan vinde adgang til Pay-per-view-kampen.

Bonusinfo om kampen Mayweather vs. McGregor.

Der har været tale om en kamp mellem Mayweather og McGregor i flere år, og McGregor har presset på for at få kampen i stand. McGregor vil bevise, at han er historiens største, mens Mayweather vil have lukket munden på McGregor og hans spydige kommentarer om sine modstandere.

Til sidst gav Mayweather efter – måske hjulpet på vej af at kampen holdes som en boksekamp. Det regnes som en fordel for bokseren Mayweather. Men det spiller sikkert også ind, at han efter sigende får cirka 100 millioner dollars for at stille op.

Der er i det hele taget enorme beløb på spil ved en kamp som denne. Billetprisen er skruet helt i vejret på grund af den store interesse for at se kampen i arenaen i Las Vegas: En billet koster mellem 2.100-90.000 dollars!

Har du problemer?

Har tuneren problemer med at finde de digitale kanaler, kan fladskærmen måske indstilles ved hjælp af følgende indstillinger:

frekvens: 346 Mhz
Symbolrate: 6900
QAM: 64
Netværks-ID: 0

Support