Beretning 2019

Beretning til den ordinære generalforsamling d. 21. februar 2019.

 

Velkomst.  Jeg vil på bestyrelsens vegne byde velkommen til Svendborg Antenneforenings ordinære generalforsamling.

 

Medlemmer.  Foreningen tæller nu 1678 medlemmer (lille pk: 661, Mellem pk: 666, Stor pk: 351) og derudover er der 121, der har en bredbånd Only forbindelse.

 

Forsyningsområde.  Forsyningsområdet er ikke blevet udvidet i 2018.

 

Tilbud til medlemmerne.  Svendborg Antenneforening tilbyder 3 digitale tv-pakker med i alt 56 kanaler. Igennem vores samarbejde med Stofa kan vores medlemmer få adgang til bredbånd med flere hastigheder. Stofa tilbyder også fastnet- og mobiltelefoni, Smart tv og leje af film. Stofa Smart Tv er en tv-boks med et Smart Tv-abonnement. Smart tv-abonnementet giver adgang til en lang række funktioner, der giver dig en bedre og mere fleksibel tv-oplevelse. Med Stofa Smart Tv behøver du nemlig ikke at indrette dig efter dagens tv-program. Det er dig, der bestemmer over dit tv. Og ikke Omvendt.

Du kan bl.a. se tv op til syv dage tilbage med StartForfra+7 dage på de fleste tv-kanaler.
Optage tv-programmer, hvis din tv-boks har harddisk.
Starte igangværende programmer forfra.
Sætte dit tv på pause eller spole tilbage.
Få adgang til tv- og filmarkiver.
Leje af film.
Tilkøb af mere end 100 tv-kanaler enkeltvis.
Tilgang til TV-2 Play. (Kræver stor pakke).

Svendborg Antenneforening tilbyder også Web-tv og Web To Go. Så kan medlemmerne se tv, hvor og hvornår det passer dem på telefon og tablet.

Året 2018.  Året 2018 har været et stille år. D. 6-3 havde vi et nedbrud på ca. 6 timer. Det skyldtes en kombineret hardware og softwarefejl. Sydfyns El havde strømafbrydelse og en switch ville ikke starte op, så Stofa måtte ud til masten og starte den manuelt. D. 25-9 var der nedbrud fra 18.20 til 23.00. Igen en fejl udefra. Jeg vil her gøre opmærksom på, at hvis man har Web Tv – og internettet virker eller man har en tablet/mobil med 4G – kan man se tv den vej. To nedbrud på et år er nådigt sluppet, når man sammenligner med en anden stor tv- og internetleverandør. Derudover er der udskiftet et grenkabel på Bellevuevej. På Tvedvej er der – har været – problemer fra nr. 81 og op til standeren ud for Kobberbæksvej. Der vil blive – er blevet – udskiftet kabel på strækningen.

Jeg vil gøre opmærksom på, at vi har en hjemmeside – Svant.dk -og et Nyhedsbrev. Det udsendes 3-4 gange om året og når der er nyheder –   eller problemer – på vores anlæg. Tilmeld jer Nyhedsbrevet. Det er en god måde for bestyrelsen, at få oplysninger hurtigt ud til vores medlemmer. Stofa har en sms og mailtjeneste, der går ud på, at når der er problemer udsender Stofa en sms eller mail til kunderne. Det er en hurtig måde at få besked på, så man ikke behøver at ringe til foreningen for at få at vide hvad der er galt. Denne skal tilmeldes hos Stofa.

Kanaler.  Vi havde en mindre kanalomlægning d. 17. januar. Dette gav ikke de store problemer. Kanal 4 blev flyttet, så medlemmer med Lille pakke fik mulighed for at den. Der skulle foretages en ny kanalsøgning på enkelte af vores medlemmers fjernsyn.  Bestyrelsen lavede en aftale med HI-FI Huset på Vestergade, så man kunne ringe til dem og få hjælp. Har ikke hørt om hvor mange, der benyttede dette tilbud.

 

Teknik.  Vi har et godt og vedligeholdt anlæg. Jeg vil her gøre opmærksom på, at jo mere teknik medlemmerne får i deres hjem, jo større er udstråling fra gamle kabler og samlinger. Derfor hvis man vil have et godt signal i hjemmet så udskift gamle kabler og samlinger. Hvis Stofa bliver kaldt ud og det viser sig at fejlen er hos medlemmet, tager Stofa sig betalt for udkaldet, hvis fejler er i forstærkeren ved skellet er udkaldet uden afgift for medlemmet. Derfor spørg altid et par naboer, om de har samme fejl inden I ringer fejl.

 

Masten.  Vi har kontrakt med Telia og Telenor’s fælles netværksselskab TT-Netværk om udlejning af plads til mobilantenner og paraboler i masten.

 

Økonomi.  Jeg er glad for at kunne gentag – som i de tidligere år – at foreningen har en god og robust økonomi.

 

Fremtiden.  Man kan ikke spå om fremtiden, men et er sikkert. Kravene til, hvad vores anlæg skal kunne klare med hensyn til digitale tjenester og højere bredbåndshastigheder helt op til 1. Gigabit vil være stigende. Stofa har planlagt, at de i løbet af 2019 vil opgradere vores anlæg til docis 3,1. Dette vil bevirke, at Svendborg Antenneforening vil kunne tilbyde internethastigheder op til 1 Gigabit. Vi kan også se, at flere af vores medlemmer er gået bort fra de traditionelle tv-pakker og er begyndt at købe enkeltprogrammer.

 

Afslutning.  Til slut vil jeg takke bestyrelsen for godt samarbejde i året, der er gået.

 

Formand

Frode Hansen.

Har du problemer?

Har tuneren problemer med at finde de digitale kanaler, kan fladskærmen måske indstilles ved hjælp af følgende indstillinger:

frekvens: 346 Mhz
Symbolrate: 6900
QAM: 64
Netværks-ID: 0

Support